Engagerede, nærværende og tydelige voksne
Vi mener, at alle børn har noget, de er gode til, og at alle børn gør deres bedste. Gennem vores anerkendende pædagogik og nære kendskab til den enkelte elev, stræber vi efter ’at finde guldet’ i barnet.
Vi er engagerede, nærværende og tydelige voksne i samværet med eleverne – og vi bidrager med det bedste af os selv. Gennem dialog med eleverne og som troværdige rollemodeller ønsker vi at styrke den enkelte elevs selvindsigt, tro på eget værd og livslyst.
Vi møder vores elever fremadrettet og konstruktivt og tilstræber at omsætte udfordringer til løsningsorienterede handlinger. Vi sætter tydelige rammer for acceptabel adfærd og giver plads til respektfuld dialog – både mellem børn og voksne.
Vi inddrager som en vigtig og helt naturlig ting forældrene omkring det enkelte barns og klassens udvikling. Læs mere under trivsel og forventninger.
Hvad kan Herborg Friskole tilbyde dit barn
Se nedenstående og læs mere om hvad vi kan tilbyde dit barn på vores friskole